Wellness Massage
Beskrivelse
Dette kursus er en mulighed for at få lidt kendskab til massagefaget og samtidig få lært, hvordan man giver en god wellness massage. Kurset henvender sig til dig, der gerne vil stifte nærmere bekendtskab med massage og lære at give en behagelig helkropmassage til f.eks. familie og venner.
På kurset lærer du at give en koreograferet helkrops wellness massage, hvor du bruger forskellige massagegreb indenfor fysiurgisk massage og samtidig lærer om gode arbejdsstillinger samt massagens virkning. Wellness massage er betegnelsen for en række massageformer, der er designet til at skabe velvære og sundhed. Der fokuseres både på velbehag og krops nydelse samtidig med, at massagerne giver dyb afspænding og balance, der stimulerer og forfrisker klientens energi. Wellness massagerne anvendes meget på wellness- og kurcentre, og du lærer de gængse standarder og arbejdsmetoder indenfor dette område.
Massage er en ældgammel kunst, som i århundreder har lært os mennesker, at vi intuitivt med vores hænder kan fremkalde følelser i krop og sjæl. Massage har en stor påvirkning på muskulaturen, da den giver ømme muskler smidighed igen, øger blodcirkulationen og hjælper blodet med at transportere ilt samt næringsstoffer til celler, væv og indre organer. Desuden er massagen med til at nedbryde affaldsstoffer og påvirker lymfesystemet. Massage stimulerer ydermere nervesystemet.
Praktisk
Tilmeld dig
Information
Praktisk undervisning samt materiale som bliver brugt på dagen.
1 dagskursus fra kl. 09.00-15.00
Pris for kurset: 1.900 kr.
Max 4 deltagere på kurset
Der er mulighed for at parkere lige foran Skønhedshuset Vejle (mod betaling). Alternativt kan også parkeres mod betaling i indkøbscenter Bryggen, som ligger lige ved siden af
365 ligger meget tæt på Skønhedshuset, men gågaden med diverse butikker samt Bryggen ligger også tæt på. Der er rig mulighed for at handle sandwich, juicer (Joe and the juice) og salater til frokost.
Ved afbud af købt kursus tilbageholdes 250,- kr. til administrationsgebyr.
Meldes der afbud fra 3 uger før kursusstart tilbageholdes det fulde beløb.